13. maj - Af Sofie Brunner


Din Baghave er en gårdbutik midt i byen, som sælger sæsonvarer fra Danmarks dygtigste bønder og frugtavlere. I navnet ligger der, at det er de samme grøntsager, der bliver solgt, som du i teorien kunne dyrke i din egen baghave. Alle varerne er nemlig 100% sæsonbestemt og du vil også blive introduceret for grøntsager du helt havde glemt fandtes. Din Baghave har lige åbnet sin 3. butik på Amager (de to andre ligger på hhv. Østerbro og Vesterbro).
Læs mere: Din Baghave


Københavns Fødevarefællesskab (KBHff) er en medlemsejet og -drevet indkøbsforening – et alternativ til almindelige profit-orienterede supermarkedskæder. De fokuserer på at tilbyde økologiske, velsmagende, lokalt producerede og bæredygtige fødevarer i et sæsonbaseret udbud til den lavest mulige pris. At være medlem af KBHff betyder at du også er medejer og medarbejder i form af at alle medlemmer lægger 3 timers arbejde i butikkerne om måneden.
Læs mere: KBHff

Årstiderne er et lidt ældre koncept, som tilbyder økologiske madkasser leveret direkte til døren månedtligt med sæsonens frugt og grøntsager. Dog sås det iløbet af 2010 at Årstiderne lavede pop-up grøntsagsboder på diverse torv omkring i byen, hvor man kunne købe sæsonens overskydne grønt. Og senest har Årstiderne de sidste to dage lavet en pop-up restaurant under Knippelsbro med en menu til 42kr - det samme som det koster at spise et måltid fra deres månedtlige madkasser.
Læs mere: Årstiderne

Sidst men ikke mindst skal der lige nævnes endnu et fantastisk projekt fra New York. The Bowery Mission er en institution fra 1879, hvis mål har været at hjælpe hjemløse mænd bl.a. med et måltid mad hver dag. De har nu lavet en "rooftop garden", som skal supplere nogle af de råvarer, som de hver dag severer. Dette behjælper både at de kan spare penge, men ikke mindst også at de kan servere økologisk grønt fra deres egen baghave!
Læs mere: The Bowery Mission
Læs mere: Sofiliumm