26. jun - Af Sofie Brunner


Med afsæt i traditionel møbelpolstring og nordiske rene materialer, har møbeldesigner Anita Johansen nytænkt det polstrede stuemøbel med projektet OmMøblering / OmPolstring.
Som resultat af outsourcing og teknologisk udvikling, har Anita arbejdet med nye polstermetoder, i håb om at bevare og udvikle det traditionelle skandinaviske håndværk indenfor møbelpolstring.
Det færdige møbel består af to dele; et stel i træ og en innovativ polstring i filt, som produceres uafhængigt af hinanden. Den færdigproducerede polstring købes separat og kan nemt og hurtigt monteres af brugeren. Brugeren kan efter eget ønske vælge og ændre polstringen og er ikke afhængig af en møbelpolster ved udskiftning.
Anita Johansen rykker ved vores forestilling om polstring og skaber nye muligheder både for traditionelle hverv og industrier, men også for det moderne skræddersyede møbel.
Læs mere: Anita Johansen
Læs mere: Sofiliumm