Ja, det lyder rimelig spelt-agtigt (for at bruge et aktuelt, 'Bitterfiss’k' udtryk), men hvis man ikke er interesseret i at sprøjte hverken drivhusgasser eller giftig maling ud i naturen, men stadig godt vil lave graffiti, kan man passende lave sin egen ”maling” – af mos…
21. mar - Af INDEX: Design to Improve Life®
I takt med at vi som mennesker bliver mere og mere opmærksomme på, hvordan vores opførsel, vores forbrugsvaner og vores handlinger har indflydelse på miljøet, bliver vi også mere og mere kreative i vores jagt på at finde bedre løsninger og på at efterlade mindre fodaftryk.
Mos-graffiti (også kaldet øko-graffiti eller grøn graffiti) er et miljøvenligt alternativ til spraymaling, tykke Penol-tuscher og andre giftige kemikalier. Til gengæld er det nemt at lave, og så ser det super cool ud! Det eneste, du skal bruge, er en håndfuld mos, lunkent vand, lidt kærnemælk og et drys vandabsorberende krystaller (100% bionedbrydelige og kan købes på nettet).
Hos INDEX: Design to Improve Life® faldt vi over graffiti-opskriften forleden, og vi er i fuld gang med at finde ud af, hvordan vi skal male gavlen af vores kontor på Bredgade. Prøv at følge opskriften herunder, og se om du selv kan lave smuk, levende kunst. (Husk dog at det stadig er forbudt med grafitti på vægge der ikke er dine egne!).



