I august måned kan du hente inspiration og se de nye varer i showroomet i Normann Copenhagen's Flagship Store.
15. aug - Af Normann Copenhagen
I august måned kan du besøge Normann Copenhagen’s showroom, hvor du kan tage et smugkig på alle vores efterårsnyheder og blive inspireret af de forskellige stuemiljøer, som vi har stylet specielt til anledningen. Vi ønsker at opfordre og inspirere jer til at turde mere i jeres indretning.

En enkel måde at give den klassiske grå sofa et mere dynamisk og friskt udtryk er at tilføje små elementer af klare farver, som puder, lysestager, vægpynt og tæpper.

Uventede sammensætninger af dybe nuancer med energiske og opsigtvækkende farver giver et på samme tid dramatisk og livligt udtryk. Gør gulvet til en opsigtsvækker ved at male det eller placere et tæppe i en klar, lys farve.


Et mere neutralt stuemiljø kan sagtens være fængende at se på. Er man mest til neutrale nuancer kan man nemt gøre sin stue udtryksfuld ved at bruge forskellige toner af grå, nude, lyserød og beige. Eller drop den hvide væg, og mal den i stedet en sart rosa for at tilføre dybde til rummet.

Eller kombinér både intense mørke, klare lyse og rolige neutrale nuancer og elementer for en alsidig indretning.

Showroomet kan ses indtil udgangen af august i Normann Copenhagen Flagship Store, Østerbrogade 70, 2100 København Ø.