... den 29 årige britiske designer Catherine Aitken!
30. aug - Af Normann Copenhagen
Designere fra 57 forskellige lande ansøgte med kreative projektforslag om Time to Design award 2012. Catherine Aitken's projekt 'FADE' blev vinderen. Projektet har fokus på, hvordan mennesker interagerer med verden i forhold til rum og materialer. Som designer har hun ambitioner om at udvikle fysiske objekter, som kan stimulere og underbygge denne interaktion.

Normann Copenhagen mødtes med Catherine til prisoverrækkelsen og stillede hende tre hurtige spørgsmål.
Hvad er din baggrund?
"Jeg er uddannet designer fra Royal College of Art i London 2011 og har i dag mit eget design studio."
Hvad går projektet 'FADE' ud på?
"Jeg vil udvikle en kollektion af interiørprodukter ved at udforske den gradvise forandring i intensitet, der opnås ved stigende og faldende farvenuancer og lysstyrke og ved ændringer af et bestemt materiale eller mønster."
Billederne herunder viser tidligere designs af Catherine. Du kan også se billeder fra prisoverrækkelsen her.

Hvordan vil du beskrive dine designs?
" Min force er tekstiler. Mine designs tager udgangspunkt i det to-dimensionelle og herefter arbejder de sig over i det tre-dimensionelle. Jeg bruger få materialer, hvilket giver mulighed for at arbejde i dybden med det pågældende materiale. Ofte er det repitation af ét mønster, der skaber et helt nyt design."
Time to design prisen inkluderer et tre måneders arbejdsophold på Statens Værksteder for Kunst, 50.000 kr., der er doneret af Træets Arbejdsgivere, 14 dages udstillingsperiode i Normann Copenhagens Flagship Store (22. nov. - 6. dec. 2012), samt et karriererådgivningsforløb af OeO og kommunikationsrådgivning fra Arkitektens Forlag.
Du kan se mere om Time to design prisen på hjemmesiden eller på Time to designs Facebook side.