19. jun - Af Redaktionens blog
For nogle år siden lancerede Georg Jensen tekanden 'Helena' i sølv og porcelæn i samarbejde med den spanske designer Helena Rohner. Kanden var første spadestik til det der i dag er blevet til en rigtig fin udvidelse af kollektionen, der nu også tæller lækre kopper, kagetallerkner, sukkerskål og æggebæger, der alt sammen er designet til hverdagsbrug. Samtidig lanceres et fint lille sæt til de allermindste ved navn 'Apetito', også af Helena Rohner, der består af seks dele; tallernen, kniv, ske, gaffel og en fin lille snurretop i træ, der gør spisningen til en leg.
Også fine nye skrivebordsaccessories er det blevet til. Serien 'Cube' er Georg Jensens bidrag til en bedre og mere personlig balance mellem arbejde og privatliv og til at gøre de timer vi bruger på at arbejde mere personlige med personlige accessories.
Både Cube og Helena Rohners designobjekter er i butikkerne fra oktober.







