Sidste uge var jeg til et interessant foredrag med efterfølgende debat i Stockholm. De to forfattere Susanne Helgesson og Ingrid Sommer fortalte om tankerne bag deres bog ”Køb dig fri”.

Begge forfattere er journalister og beskæftiger sig i deres daglige virke med design. – De er ikke ude i et ”hold da op med at forbruge overhovedet” ærinde, de siger: ting er vigtige, vi vil være med til at kortlægge forskellen på godt og skidt, og vi vil råbe højt,  at vi i den vestlige verden bliver nødt til at vænne os til at betale det som varer produceret under ordentlige forhold koster. – De kræver oplysning og transparens og illustrerer deres frustration med et citat fra musikeren Christoffer Lundquist som spørger: "Hvordan skal jeg leve for ikke at plyndre jorden og dens ressourcer, hvordan skal jeg navigere når det ikke er muligt at forlade nærmeste supermarked uden bekymring for om den vare jeg netop har købt, er fremstillet af råvarer der dyrkes af børneslaver? "

En frustration som man skal være en ufølsom sjæl ikke at dele.

Bogen er bygget op over 10 spørgsmål som de to forfattere har stillet til en række prominente svenskere, flest fra mode og designbranchen –

Jeg stiller ofte lignende spørgsmål til mig selv – herunder har du mine svar:

SPILLER DET NOGEN ROLLE FOR BÆREDYGTIGHEDEN OM

Jeg køber nyt eller second hand? Det er helt klart en god ide at købe second hand hvis vi taler om second hand i høj kvalitet. Hvis der blot er tale om et køb og smid væk køb, gør det ikke den store forskel. Håndteringen af genbrugsvarer kræver også ressourcer.

Om jeg køber unika eller masseproduceret? Det er ikke i sig selv mere bæredygtigt at købe unika, den store forskel er om du køber en vare som indeholder så meget kvalitet og sjæl at du vil bruge den til den er slidt op. Hvis unika giver dig mere af den oplevelse så er unika bedst, ellers ikke.

Hvilke materialer som er anvendt til det jeg køber? Ja helt klart, materialerne skal være fremstillet under fair og miljø-ansvarlige vilkår. Når det er sagt, skal du være opmærksom på, som eksempel, at en bomulds-t-shirt vaskes langt mere end en uldbluse og dermed belaster økosystemet langt mere i sin livstid, det samme gælder møbler med aftageligt bomuldsbetræk contra møbler med uld eller læderbetræk.

Hvorvidt det jeg køber kan nedbrydes/genopstå? Ja afgjort, især hvis der er tale om et produkt med kort levetid - emballage f.eks. Men overordnet set gælder det om at købe så lidt som muligt som du ikke har tænkt dig at beholde.

Om et produkt er produceret lokalt eller langt væk? Lokal produktion mindsker forureningsskaderne ved transport, men produktionsvilkår som vi kan se i øjnene er et nok så vigtigt fokus, så langt som at de færreste af os er villige til at give afkald på alt som ikke kan produceres i nabolandsbyen.

Om jeg køber dyrt eller billigt? Som udgangspunkt får du hvad du betaler for, eller med andre ord - som Nirvan Richter er citeret for i bogen: ”sygt billigt betyder at en anden har betalt, oftest lever den anden i den tredje verden”. Derimod er en høj pris ikke en garanti for en god og bæredygtig kvalitet, mens meget billigt næsten uden undtagelse er en garanti for det modsatte.

Om jeg køber ting eller oplevelser? Gør ingen forskel generelt.

Om jeg køber mindre og fremstiller mere selv? Du skal ikke producere selv af miljømæssige årsager med mindre der er tale om at udnytte baghaven til produktion af grøntsager – men indirekte betyder det noget, vil jeg hævde, hands-on giver respekt både for materiale og for fremstillingsprocessen og kan betyde noget for kvalitetsbevidstheden generelt.

Hvordan jeg opfører mig som forbruger?  Ja, magten ligger hos forbrugeren.

Og som en konsekvens af ovenstående, hvad er et bæredygtigt produkt? Et produkt du behøver og som du har tænkt dig at bruge længe. Køb aldrig noget som ikke har kvalitet til at blive morgendagens arvegods.


Forfatterne hævder at viden er det store dyr i åbenbaringen – det kan vel ingen være uenig i, men jeg hævder, at selvom det kan lyde som om at jeg læner mig tilbage og syr pyntepuder midt i kampen, så er æstetikken og æstetisk opdragelse en forudsætning for at generobre den sunde fornuft i forbruget – jeg mener, man får ingen til at spise sundt for miljøets skyld, men smager det bedre og føles sundere og er det så tilmed godt for vores fælles jord så er der ingen tvivl.

Men lige som det kan tage tid at vænne sig til at rigtig mad smager bedre end fastfood, så tager det også tid at opdage følelsen af og glæden ved god og holdbar kvalitet. Hvis du er vant til det hurtige lykke-fiks som køb af tøj eller ting til hjemmet tilbyder, og ikke er i stand til at skille skrammel fra guld eller bare ikke har bekymret dig om det, så kan det være en barsk detox at vænne sig til at købe langsigtet, at spare op, at gemme - at bygge sin garderobe over et helt liv eller at skabe rammen om familiens liv over L A N G tid. Og ikke bare tager det tid at vænne sig af med det daglige eller ugentlige lykke-fiks, det tager også tid at vænne øjet til synet af kvalitet – men det betaler sig, rigtig mad mætter længst.