Søndag i Paris er det bedste, butikkerne er for de flestes vedkommende lukkede og stemningen er doven.
22. jul - Af Rigetta Klint - Foto: Rigetta Klint
Jeg foretrækker at drive omkring i udkanten af Marais op imod Place Republique, omkring Rue Temple og langs kanalerne på den anden side af Place Republique langs Quai de Valmy. Herover en håndfuld eftermiddags-snapshots.
Er du på vej til Paris og skal du bo på hotel, så check om der er plads på Mama Shelter, uden diskussion det hotteste i Paris lige nu - ikke bare er indretningen, som har været i hænderne på Philippe Starck, helt i top, men ligeså er atmosfæren og omgangsformen; varm, venlig, international og værd rejse efter. Ud over hotel er Mama Shelter også bar og restaurant.

Spiser du ikke på hotellet, vil jeg anbefale at slå et smut forbi bydelen Belville – der er et utal af gode og mindre gode asiatiske restauranter. En af dem som er værd at løbe efter, er den thailandske Lao Siam på 49 Rue de Belville, 75019 Paris.