21. apr - Af Søren Rose Studio

Søren Rose Studio var repræsenteret på to forskellige stande. Vores "One Leg Down" sofabord og taburet blev præsenteret blandt de møbler, Quinze&Milan havde valgt til deres 10års jubilæums kollektion, som blandt andet også talte KiBiSi's Tripart Chair. Derudover blev vores nye opbevaringsserie ”Gymnasium” vist i Zona Tortona af Mater.

Desuden havde Kvadrat i samarbejde med Patricia Urquiola og BMW en fantastisk udstilling ved navn The Dwelling Lab, hvor en BMW var blevet ”eksploderet” og alle ejendele og instrumenter, der som regel befinder sig i en familiebil, var blevet re-designet af Patricia og beklædt med Kvadratstof i grå og neon gul.
Established&Sons havde (selvfølgelig) også en vild udstilling, hvor vi blandt andet forelskede os i en lampe ved navn Light House; designet af Bouroullec brødrene for Estbl. og lavet i samarbejde med Venini.