14. feb - Af Superspace
Vi har været med fra konceptudvikling til grafisk univers, emballage og messe. Det hele bygger på enkle grundtanker om vores relation til børn, og hvordan de ikke skal bevæge sig rundt som små mini-voksne i et fashion univers.
HOLLY’S essentials
- essensen af HOLLY’S
HOLLY’S kerne, eller arv, er skandinaviske værdier som frihed, ansvarlighed, frisind, kreativitet og kvalitet. Gennem generationer har vi levet med de skiftende skandinaviske årstider og det særlige lys højt mod nord. Vi har baseret vores samfund på dialog og mødet mellem folk fra alle lag. Skabt rum til samtale, leg og fællesskab.
For at opnå alt dette tror vi på at vi alle grundlæggende har brug for fire ting: Kærlighed, tillid, anerkendelse og håb. Disse fire grundværdier, der tilsammen udgør essensen af HOLLY’S viser sig i alt hvad vi laver - vores produkter, vores virksomhed og i vores samarbejde med leverandører og kunder. Disse kerneværdier er udgangspunktet for HOLLY’S essentials,
Vores koncept HOLLY’S essentials bygger på disse fire grundværdier: Kærlighed - fordi alle børn grundlæggende har behov for omsorg og nærhed. Tillid - fordi ingen er bedre end deres samarbejdspartnere og leverandører, og vi alle har behov for at stole på at vi gør det bedste for vores børn. Anerkendelse - fordi alle, både børn og voksne, udvikler sig positivt og bliver bedre til det de gør, ved at blive set og hørt som dem de er. Håb - fordi vi alle har behov for at føle, at vi er med til at gøre en forskel og række ud mod den verden vi deler.