Bogforside Bogen om ‘Room 606’ på SAS hotellet i København skrevet af en af verdens førende eksperter på Arne Jacobsen, arkitekten og forfatteren Michael Sheridan.

Girafstolen Arne Jacobsen tegnede den meget smukke girafstol til SAS Royal Hotels restaurant, men stolen blev aldrig sat i produktion.

Jacobsen og naturen
Men Arne Jacobsen hentede langtfra kun sin inspiration hos de store mestre på hans egen tid. Også naturen og naturens farver betød meget for hans tankegang og tilgang til arkitektur og design i det hele taget. Haven bag ved hans hus i Klampenborg fungerede som en slags laboratorium for eksperimenter med farver og strukturer, og han var hele tiden i gang med at plante nyt for at opleve den effekt, der kom ud af det. Også akvareller spillede en stor rolle for ham.

– Som barn fik Arne Jacobsen en æske med akvarelmaling og fandt hurtigt sit talent og vej frem gennem maleri og tegning. Akvarellerne var hans kreative fristed og hans hemmelige våben i arkitekturkonkurrencerne, men de var også et vigtigt redskab i den kreative proces omkring tilblivelsen af bygningerne, farve og lys, uanset om han malede en bygning, et tapetmønster eller et landskab på en ferie i Toscana. De tynde lag og blege farver af maling formede hans vision for bygningerne og deres omgivelser, fortæller Michael Sheridan og tilføjer, at Arne Jacobsen var utrolig fascineret af fine former og farver og naturens formationer. Inspirationen overførte han direkte til sin arkitektur og sit design. Det gjaldt især i arbejdet med SAS Royal Hotel – en supermoderne skyskraber, der var meget vild for sin tid, og som mødte stor modstand lokalt. Her er lysreflektionerne i de store vinduer fra bund til top så enorm, at det set udefra ligner et maleri af himlen. Og trådte man indenfor, blev man mødt med farver og materialer med dybe rødder i naturen – i alt fra tekstiler i lyse, blågrønne toner til møbler og overflader i træ og ikke mindst det berømte værelse med nr. ‘606’ i hessian og malede vægge i akvarelgrøn.

Også på St. Catherine’s College i Oxford er der utallige referencer til naturen med
langborde og bænke i egetræ og i de omkringliggende haver med træer plantet på skæve steder for at bryde bygningens stringente orden med rene linjer og søljer i beton. Haven bandt bygninger og mennesker sammen, og ved at koble middelalderlig orden med modernisme fik han den helt rette balance frem, så stedet føles varmt og indbydende – også den dag i dag.

Tankstation Arne Jacobsens hvide tankstation på Strandvejen nord for København bliver kaldt for ‘Paddehatten’. Tankstationen var en del af den plan, som Arne Jacobsen havde for hele området ved Bellevue Strandpark. Tagets form har referencer til ryglænet på stolen Myren, som han senere tegnede.


Fabrik I 1956 tegnede Arne Jacobsen en fabrik til virksomheden Carl Christensen i Aalborg. Bygningen, som i dag er fredet, er et fint eksempel på hans perfektionistiske og helstøbte arkitektur.

Skitse Heldigvis er mange af Arne Jacobsens oprindelige skitser velbevarede, så man i dag kan dykke ned og få et indblik i tankerne bag hans arkitektur og design.

Alfabet På Aarhus Rådhus kan man den dag i dag stadig opleve Arne Jacobsebs typografi på den interne skiltning, som han designede i 1937 i stram Bauhaus-inspireret stil.

Ærlighed og arbejdsmoral
Spørger man Michael Sheridan om, hvad vi kan lære af Arne Jacobsen, er han ikke i tvivl: – Ærlighed, nænsomhed og en helt utrolig arbejdsmoral. ‘Godt nok’ var aldrig nok for ham, og han og hans medarbejdere arbejdede som gale for at finde den helt rigtige balance mellem funktion og æstetik. Vi kan også lære af hans beskedenhed og af de projekter, som han skabte ud fra ganske få midler. Som fx det lille mesterværk Siesby-huset fra 1959, der blev bygget med datidens ‘statslån’. Samt hans humanistiske tilgang til teknologi.

– Han omfavnede teknologi af æstetiske grunde snarere end af sociale eller ideologiske årsager. Han var det vigtige link mellem nordisk byggehåndværk i 30erne og 40erne med dets fine fornemmelse for materialer, detaljer og avanceret teknologi. Op gennem 50erne arbejdede han med nye teknikker, og resultatet var chokerende for nogle. Men hans grundlæggende værdier var uforandrede, og faktisk var det teknologien, der gjorde ham fri til at se på hans æstetiske mål på nye måder, som han ellers måske aldrig ville have fundet.

– Et virkelig godt eksempel er Arne Jacobsens møbler. Han tegnede stole gennem 25 år, men i de første år bar de præg af at være kunsthåndværk. Det var først, da han begyndte at tegne stole til masseproduktion og bruge industrielle teknikker, at hans ressourcer indhentede hans indstilling til det at lave møbler. Bare se på stolen Myren og 7’eren. Begge stole ville aldrig have set dagens lys med traditionelle produktionsmetoder, og det samme gælder Ægget og Svanen.

Fremtidens hus Bygningen var Arne Jacobsens store gennembrud som arkitekt. Det er tegnet i 1929 i samarbejde med Flemming Lassen til Akademisk Arkitektforenings Bygge- og Boligudstilling i Forum på Frederiksberg.

Hos Fritz Hansen fejrer man 50-året for St Catherines College med bl.a. en relancering af den smukke, højryggede Oxford Chair. Stolen blev oprindeligt tegnet til rektorerne og undervisere i universitetets store spisesal, hvor de studerende sad på langbænke. Stolen har nu fået en lavere ryg og en delvis polstring i smukke, nye farver.

I år fejres 50-året for St Catherines College i Oxford, som Arne Jacobsen byggede i 1962. Det er et af hans mest komplette værker ifølge arkitekten Michael Sheridan, der er en af verdens førende eksperter på Arne Jacobsen.

Arne i dag
Arne Jacobsens værker er så universelle, at de lever et liv fri af trends og andre tendenser. De er et formmæssigt og æstetisk ‘tagselvbord’, der ifølge Michael Sheridan altid vil være der, når vi er klar til dem.

– Jeg tror, at mange er ved at indse, at de kan blive fri af det endeløse forbrug og i stedet indrette deres boliger med ting, der har en varig karakter, og som de kan holde af i årtier. Arne Jacobsen var en visionær mand på mange forskellige måder, og det er meget bemærkelsesværdigt, at du kan se på en af hans bordlamper og opleve, at den er lige så frisk og nutidig i udtrykket i dag, som da den blev tegnet i 1960. Lyspæren ændrer sig måske, men den basale form består, og folk vil blive ved med at synes, at Arne Jacobsens design er smukt. Hans værker eksisterer i en helt særlig kategori af skønhed, ligesom de planter og blomster, der gav ham så meget inspiration.
Den sidste stol Arne Jacobsens udviklede sin stil gennem hele sit virke og var også meget inspireret af naturens former og farver. Den sidste stol, han tegnede, har svungne organiske former.