Rendyrket design, overraskende detaljer og fantastiske old school-teknikker, der bare holder. Se her, hvilke designs der især har vakt redaktionens opmærksomhed i året, der er gået.
13. jan
- Af Redaktionen
Årets køkkenserie
I år kom designerne med masser af fantastisk og cool køkkengrej, som sikkert også står højt på listen over gaveønsker til jul. Fra Georg Jensen og designeren Alfredo Häberli kom The Alfredo Collection, som består af en serie i blandede materialer, fx en smuk karaffel i glas, skåle og beholdere i stål og porcelæn samt salatbestik i egetræ. Serien er smuk og brugbar, og de forskellige materialer i kollektionen supplerer hinanden rigtig godt.