Arne Jacobsen overraskede, provokerede og var kontroversiel i sin tilgang til arkitektur og design. Men hvem var den store danske arkitekt og designer egentlig – og hvorfor holder hans design? Vi tegner et portræt.
30. okt
- Af Maja Hahne Regild
- Foto: Fritz h´Hansen
Han skabte stole, der lignede noget fra en anden planet. Bygningsværker, der var som taget ud af en fremtidsfilm. Og bestik, armaturer, lamper og meget mere, som de færreste engang ville have spået en fremtid som en væsentlig del af den store danske designarv. Den danske designer og arkitekt Arne Jacobsen var en multikunstner, der tog pusten på sin samtid med sin overraskende og til tider provokerende tilgang til den måde, man boede og indrettede sig på.
Men i år fejres 50-året for St. Catherine’s College i Oxford, som han byggede i 1962, og som sammen med bygninger som SAS Royal Hotel i København og Nationalbanken kronede hans karriere som bygningsarkitet. Arne var – og er – kommet for at blive.
Den amerikanske arkitekt Michael Sheridan er en af verdens førende eksperter på Arne Jacobsen og har skrevet flere bøger om den store dansker. Og ifølge Sheridan er det bl.a. Jacobsens særlige søgen efter at skabe harmoni og balance, som gør hans design og arkitektur tidløs og eviggyldig. Hans værker har en renhed og en rigdom, der på mange måder overskrider forskellige stilarter. Samtidig har de en fin og blid kvalitet, der afspejler hans søgen efter harmoni og balance. I løbet af de 40 år, han praktiserede, skiftede Jacobsens arbejder udtryk i forhold til materialer og farver fra de gule murstenshuse og stenbygninger i 30erne og 40erne til den mere internationale stil, man ser i de rådhuse og virksomhedsbygninger, som han opførte i 50erne og 60erne. Men de grundlæggende træk – de store, enkle masser, den rige brug af materialer og de fine detaljer – var konstant.
Arne Jacobsen tog som ung den klassiske arkitektuddannelse og var trænet i at tegne klassiske søjler og alt, hvad dertil hørte. Men inderst inde var han en dedikeret modernist, som dog gennem hele sit virke beholdt en særlig sans for den klassiske opfattelse af bl.a. rumlighed, proportion og overfladestrukturer, som han havde lært som ung. Den svenske arkitekt Gunnar Asplund var en af Arne Jacobsens helt store helte, siger Michael Sheridan. Han var med til at forme Jacobsens arbejde og lærte ham fx at overveje oplevelsen og det komfortmæssige, psykologiske aspekt hos de mennesker, der skulle bo i de bygninger, han tegnede.
– Hans arbejde var baseret på funktion og æstetik. Bygningerne skulle fungere ordenligt og se pæne ud, selv om ordet ‘pæn’ slet ikke er dækkende. Han ville have renhed og harmoni, der var to klassiske idealer, han havde lært som ung af Kaj Gottlob, der bl.a. tegnede tårnene på Knippelsbro og Langebro.
KLIK HER og se Arne Jacobsens karrierer og hans mesterværker
